Dag 28 - 30

Dag 28 - 30

Kursen blev sat mod LA og dag 28 blev brugt på lidt geoocaching på vejen fra Yosemite. Vi slappede af og ladede op til nogle flere travle dage i og omkring LA.

I går var det så nationaldag her - July 4th. Vi brugte dagen til at komme syd på og finde en Mexico cache, samt få kigget lidt på San Diego. Herefter skulle dagen fejres på amerikansk maner med god mad og fest i gaden. Vi fandt en restaurant med egen rodeotyr og en tjener der lignede Mark Knopfler tilbage i 1985 - Hollywood er et meget mærkeligt sted. De serverede en steak ikke set magen til før, nærmest i størrelsen en ko der har fået benene hugget af.
Og så skulle der ses fyrværkeri… Vi havde på nettet fundet ud af, at det største fyrværkerishow i LA varer ca en times tid, så det satte vi kursen imod.
Det der ikke stod på nettet var, at stedet lå lige midt mellem Compton og South Central, så da vi dukkede op, var vi de to hvideste mennesker på hele pladsen. En ældre kvinde, vi fulgtes med derind, saluterede da også med “Welcome, you all in da hood now”. Det blev en fed aften med det vildste fyrværkeri set længe - 1 times konstant affyrig af store crysanthemumbomber. Så skulle der ellers bruges 1½ time til at flytte os 10 km hjem igen, da alle amerikanere skal hjem fra fyrværkeri nogenlunde samtidigt.

I dag startede blødt med lidt soven længe og så morgenmad på Du-Pars. Aldrig før har jeg fået 3 pandekager, og så ladet mad gå ud igen, men her blev altså serveret 3 cm tykke amerikanske kærnemælkspandekager mmmm. Vi trillede ud til bilen og afsted mod Northridge det gik. Vi skulle mødes med to geocachere, Elin og Scott, aka EMC of Northridge og spoondoggie. Vi havede en skøn dag med vandreture, geocaching, og udlægning af nye caches - incl en cache Elin udlagde til ære for os. Middag på Outback, og så blev vi introduceret til Cold Stone Creamery, is mmmmmm. Scott fik lært os en masse om geografien omkring LA, og Elin fik vist os lidt historie rundt omkring. Fed dag, hvor vi har set en masse og snuppet omtrent 25 caches i 35 graders hede og herligt selskab. Og nu er vi helt færdige, så over & out fra værelse 217!

img_1517-400

img_1518-400

img_1522-400

img_1527-400

img_1538-400

img_1589-400

img_1595-400

img_1600-400

img_1619-400

img_1623-400

img_1624-400

2 Comments »

  1. rikke Said,

    July 9, 2009 @ 08:36

    Nej Stina, jeg vidste da ikke du have en rød stropkjole, men der er vist meget jeg ikke ved om dig ;)

  2. Aage Jørgensen Said,

    December 29, 2009 @ 01:18

    For nylig var jeg også ude at prøve en rodeotyr med mit barnebarn.

    Det er godt nok sjovt. Hold fast hvor vi morede os!

    Med venlig hilsen

    Aage Jørgensen

Leave a Comment

Powered by WP Hashcash

Spam Protection by WP-SpamFree