1000 !

En dag i Bishop CA blev tilbragt med lidt hyggecaching. Dagens primære mål var at tage vores hidtil højest beliggende cache. Det blev til en regular i 3545 meters højde på White Mountain. På vejen op have vi valget mellem en asfaltvej, en grusvej, og så et 4×4 spor der sætter selv den mest drevne terrænkører på arbejde. Vi valgte selvfælgelig den sidste, og høstede da også bifald fra et par herrer i en Hummer H2, der havde valgt tøse(grus)vejen. Det var seriøs offroad fun og vi fik da også hilst på bjerggederne på vej op.
Nu vi var heropppe lagde vi vejen forbi Bristle Cone Pines lundene. Disse trær er op til 4500 år gamle og stadig i live. Inden middagen smuttede vi lige forbi Devils Postpile og kiggede på basalt søjler. Aftensmaden blev indtaget på Barbercue Bill’s - et sted de to herrer i Hummeren havde anbefalet. Det var 5 kokkehuer her fra… Nærmest et cafeteria i brun country-stil med en udstoppet ko på væggen, men med en kødtallerken, der ikke findes magen til ved selv de mest seriøse danske weber parties.

I går stak vi så nordover og tilbragte en stor del af dagen i Bodie - en spøgelsesby der blev forladt i fyrrerne da minedriften ophørte. Der står forfaldne træhuse med indhold fra hele sidste århundrede, og området er blevet statspark så der passes godt på at intet bliver ødelagt af besøgende. Super spændende oplevelse! Igen blev aftensmaden indtaget på en anbefaling af en mand vi faldt i snak med. Et gourmetmåltid på en tankstation… Lang historie, søg efter “Whoa nellie deli” på nettet og læs selv.

Dagen i dag blev så tilbragt i Yosemite NP, som slet ikke lignede sig selv. Der var gang i så meget kontrolleret præventiv afbrænding, at det hele var indhyllet i hvid røg. Vi loggede cache nummer 1000 på vores Yosemite favoritsted, men der var heller ikke så synlig udsigt i dag desværre.

Nu står den ellers på 5 dages storbyferie i LA. Af med vandrestøvlerne - i hvert fald noget af tiden, for selvfølgelig skal der også caches der. Nu gælder det de næste 1000.

Jo, og så har vi da forresten en bil GPS der virker igen efter at Garmin USA har lånt os en ny kvit og frit - kanon service man får på den anden side af atlanten. Så skal den anden bare til rep når vi er tilbage i kongeriget.

img_1452-400

img_1453-400

img_1457-400

img_1461-400

img_1463-400

img_1464-400

img_1468-400

img_1513-400

img_1515-400

1 Comment »

  1. Ralf Said,

    July 3, 2009 @ 03:38

    Stort tillykke med de 1000
    Go ahead, buddies!

Leave a Comment

Powered by WP Hashcash

Spam Protection by WP-SpamFree