Dag 5-7
Det var så dagen hvor aben skulle logges, men det satte høfeber en stopper for - vi kommer tilbage i Juli !
Til gengæld havde vi så god tid i Seattle til at få byttet den først udleverede Toyota Highlander til et ordentligt køretøj, en Ford Explorer. Bagefter et kort besøg hos Groundspeak hvor vi fik set stedet hvor magien sker. Den sidste halvdel af eftermiddagen blev brugt i REI på en mega shoppetur, hvor vi bl.a. købte nye vandrestøvler.
Dag 6 starter tidligt. Vi har en lang køretur over Cascade Mountains. Vi krydser bjergkæden på det absolut mest interssante sted via hwy 20, og ender igen op på den tørre og varme side af bjergene. Der bliver logget lidt på vejen, bl.a. et par EC i Cascades NP. Vi kommer gennem et kæmpe uvejr i et bjergpas, en stor blanding af lyn, torden og kæmpehagl. På vej ned møder vi brandbiler på vej op for at slukke skovbrand efter lynnedslag. Før vi kan komme frem til hotellet i Trail BC skal vi lige svare på de 300 obligatoriske spørgsmål inden vi bliver lukket ind i Canada.
Dag 7, starter vi dagen blidt med at logge nogle lokale cacher i Trail og stikker derefter mod grænsen. Ny betjent, de samme 300 spørgsmål endnu en gang, og 15 min senere er vi i Idaho. Temperaturen kryber efterhånden over 30 grader, og det bliver sværere at finde motivationen til at forlade bilen. Her til aften landede vi så i Whitefish MT. Her er to typer mennesker… Dem med rifle rack i pick-upen og 2 hunde på ladet, og så turister i lejebiler som oftest er på gennemfart. Montana er stadig USAs baggård …Som en i bilen sagde, da vi krydsede grænsen fra Idaho : Welcome to Montana - you can now drive 75 and marry your sister
.
Så i morgen går det løs med Glacier NP, og vi glæder os.
/Jakob








