Så er vi online igen, det er jo helt underligt ikke at komme på i 2 dage!

I fredags forlod vi ganske efter planen Page, og tog turen til Las Vegas over Zion NP.  I Zion var varmt som vanligt, så vi trissede lidt rundt og legede turister og loggede et par virtuals og en earthcache inden vi drog videre.

Las Vegas lignede også sig selv… over 40 graders varme, trafikkaos og en en milliard mennesker i vores ummidelbare nærhed. Efter check in fik vi som det første kæmpet os frem til vores hotelværelse, og tog lige en slapper inden faciliteterne skulle checkes ud. Første halvdel af dagene blev tilbragt udendørs med sightseeing og lidt Geocaching, og så krøb vi ellers i ly indendørs når heden blev for meget. Vi var bla. ude og se Hoover Dam, og der blev logget kasser. Om aftenen blev der luget lidt ud i mulvarpeskindet ved craps bordet - der er jo som bekendt kun én vinder i Vegas. Den ene aften havde vi en udsøgt middagsoplevelse på über-kokken Emeril Lagasse’s restaurant. 6 retter mad med vinmenu, det kan varmt anbefales hvis man kommer på disse kanter. Derefter mere casino og flere øl, så efter 2½ døgn i larm og blinkende lygter var vi klar til at gå ned i fart og snøre vandrestøvlerne igen.

I morges forlod vi så Vegas og valgte en rute, vi ikke havde kørt før. Den var lidt køligere end Death Valley, så vi kom ud af bilen lidt oftere. Vi tog ørkenruten direkte mod Bishop i Californien. Der blev blandt andet logget en serie caches, der lå langs en grus “vej” anlagt for at servicere højspændingsledninger. Da vi var færdige med eventyret på grusvejen, havde bilen udviklet en mærkelig lyd, så vi tog næste afkørsel, og parkerede på et område neden for afkørselsrampen, hvor der stod et skilt med “Government Area - no trespassing”. Efter en halvanden times tid med Hertz i telefonen adskillige gange fandt vi ud af at det var 4-hjulstrækket der ikke var slået ordentligt fra - så fejlen fixede vi selv on site og i en fart.
Lige inden vi kørte afsted igen, dukkede der så en politimand op og bad os forlade området. Han ville rigtig ikke ud med, hvor det nu var vi var landet, og hvad “Government Area” var for noget. Et kig på nettet her til aften fik så brikkerne til at falde på plads… Det viste sig at stedet, vi havde valgt til vores nødstop, var (drumrolle, please) indkørslen til “Area 51″.
Bonus! - så kom vi også ind på Area 51 i ferien. Ikke helt med vilje, men ret cool alligevel .

Her til aften er vi ankommet til Bishop, CA efter en lang og begivenhedsrig dag. Vi bliver her på østsiden af bjergene nogle dage, inden turen går via Yosemite til Hollywood og nye eventyr for Vels’erne.

I går gik turen så vestover igen. Vi kørte gennem Monument Valley og samlede nogen caches op på vejen. De fleste har nok set Monument Valley, enten i en USA rejsebrochure, eller i en Western. De er nok de mest filmede klipper i USA i westerns. Om eftermiddagen landede vi så i Page, AZ ved Lake Powell. Her var så lige 35 grader varmt, og der blev arrangeret en hurtig flugt til hotelværelset. Resten af dagen blev tilbragt indenfor, nøje planlagt i butikker med AC, og sidst på aftenen bevægede vi os ud for at logge et par kasser.

I dag var så en af de helt store dage - vi skulle i Antelope Canyon. Ikke den del hvor 200 turister af gangen vælter frem og tilbage, men på et sted hvor man kun kommer med et eneste guide foretagende ledet af en Navajo indianer. Det tager max 6 personer af gangen, og det hele foregår i kundernes tempo.
Vi skulle så være klar til afhentning 6:45 her til morgen, så vi kunne komme ud af ørkenen igen inden varmen blev for slem. Klokken 6:50 trækker der så en gammel ramponeret chevy silverado fra 1984 op foran hotellet. Vi er lidt skeptiske, men finder ud af at den “vej” vi senere skal ud på ikke just er for biler man holder af. Der er kun guiden i bilen, da det viser sig at vi er de eneste der har bestilt den dag, så vi har dalen og guiden helt for os selv. De sidste kilometer fra asfaltvejen til dalen foregår med en fod på rygsækken, og holde fast med begge hænder - Vores vandretur starter derude hvor al civilisation forlængst er glemt. Det blev en uforglemmelig tur i en smuk ørkendal, i rød sandsten formet af erosion. Se billedserien neden for, de taler for sig selv. Vi var tilbage først på eftermiddagen, da det er umuligt at vade rundt i dybt ørkensand i 35 grader. Her til aften stod den så på mexicansk for fjerde gang, det er dejlig med et land hvor man kan få autentisk mexi over det hele.

I morgen - Vegas here we come. Der skal nok kastes nogen terninger og logges nogen kasser i  Elmers fodspor.

I dag var simpelthen så spændende, at det må vi bare skrive lidt om…

Vi var på plateauet Mesa Verde, hvor der er gamle bostæder fra anasazierne. De kom hertil omkring år 400 og forlod stedet igen ca år 1200. Her er hele komplekser bygget ind i klippehuler, og de er utrolig velbevarede pga tørke.

Vi fik os nogle ordentlige ture op og ned af stiger og trapper i 2300 meters højde i 30 graders varme. Hvis I vil vide mere så søg efter “Mesa Verde” på nettet.

Vi så en “Gopher Snake” på en af turene ned til bosættelserne. Vores ranger guide hoppede en meter da hun så den. Hun er ellers vant til at færdes her, man har det ikke godt med slanger. Den var dog helt ufarlig, men lignede en klapperslange til forveksling.

Jeg måtte desuden vise mig i min herlige jeans bøllehat erhvervet for $10 i Moab - den virker helt efter hensigten efter lidt solskoldning i Arches, og så kan jeg jo ikke selv se hvordan jeg ser ud med den på.

Nåja, og så var det dagen hvor vores kun 6 måneder gamle Garmin Nuvi 775 stod af - den er stone cold, og vi har nu kun 1 fungerende GPS tilbage.

/Jakob

Her er en masse billeder.

Puha der er sket meget de sidste par dage…

Dag 15 startede vi fra Nederland lige vest for Denver, og tog en tur gennem Rocky Mountains NP. Her er ikke de voldsomt specielle udsigter som i andre nationalparker, men her er tundra. Det er en lidt speciel fornemmelse at stå her på ca 40 grader nord midt i Juni og så opleve permafrost og vinter. Der gik såmænd et murmeldyr rundt og græssede i vintervejret, mens vi skuttede os i vinterjakker for den bidende blæst. Nogle timer senere var vi nede i Moab, Utah hvor temperaturen så lå omkring de 32 grader. Lidt af en kontrast i løbet fa dagen.

Næste dag blev tilbragt i Arches og Canyonlands. Meget lidt tid brugt på caching, til gengæld gik hele dagen med at vandre og studere erosion. Der ligger en billedserie nedenfor fra de to parker. Her er varmt og tørt over det hele, og vi bruger aftenen på at restituere i et lokalt vandhul.

I dag skulle vi som sådan ikke andet end at flytte os til Cortez i det sydlige Colorado, så vi lavede en omvejstur på 4 timer ud af det med god geocaching. Der var desværre også en lidt død periode halvvejs gennem Navajo Nation, da geocaching ikke er tilladt på indianernes territorier. På vej til en cache kom Stina forbi en busk, der begyndte at sige underligt lige som hun gik forbi, både på ud og tilbagevejen. At dømme ud fra beskrivelsen har hun nok stiftet bekendtskab med en klapperslange - men 10 tæer og 10 fingre og hun står op endnu.

Her til aften gik vi ud og spiste , og da vi var færdig med det ved 8 tiden var det 31 grader varmt.
Så gik vi i Wal Mart og shoppede, og blev, da vi forlod butikkens airconditioning, næsten slået til jorden af de 30 grader! Bliver det aldrig koldere her ?
Nu er det tid til at hoppe i køjen, så vi kan komme tidligt afsted til Mesa Verde i morgen.

/Jakob

Så skete det.

Mingo coin race er skudt i gang. Jeg har lagt lidt billeder fra starten nedenfor. Startstedet er Mingo, en cache i udkanten af byen Mingo i Kansas. Byen består af 7-8 huse, en kirke og et siloanlæg til udskibning af korn med jernbane. Her er voldsom muggleraktivitet, primært traktorer og køer, så det er nok ikke herfra mønterne bliver muggled.

Nu venter vi bare på at de dukker op i  ‘Kippers’

Må den hurtigste mønt vinde.

Dagen startede med en længere køretur og noget løst geocaching indtil vi endte i det østlige Wyoming. Her ligger Devils Tower, som nogen måske kan genkende fra “Nærkontakt af 3. grad” - både som kartoffelmos-model og landingsplads for aliens.  En times tid senere er vi ved Mt Rushmore, og får et kig til de 4 sten-herrer. Vi får os et stille grin over de amerikanske spejderbørn, der meget ærbødigt skal trækkes gennem historielektionen, og får lokket en med-turist til at tage vores billede foran de historiske 4.

Næste morgen starter med en tur gennem Badlands NP. Et flot syn af et lavalandskab skabt af vulkansk aktivitet og eroderet gennem 37 millioner år! Turen fortsætter syd på gennem Nebraska med den uudtømmelige udsigt til… Ingenting! Her er græsenge med et træ her og der, som så langt øjet rækker kun afbrydes af en flok køer af og til. Det bliver varmere og fladere som vi kommer sydpå, og vi ser da også tordenvejr flere steder, plus flere flotte regnbuer.

I dag var så dagen hvor Mingo endelig skulle logges. Vi fik en tidlig start, og græsmarkerne blev nu afløst af kæmpe omhyggeligt dyrkede marker med afgrøder efterhånden som vi kørte sydover gennem Kansas. Det er godt nok bonderøvsland her ude i midtvesten. De fleste mænd vi møder, har ærmeløse skjorter og John Deere kasket på. Men Mingo blev logget til lidt muhen og en enkelt traktor der kom forbi. Vi ilede videre mod Boulder, CO hvor turen gik gennem Denver. Sad fanget en halv time i laang myldretids bilkø i Denver,  og så var vi bymennesker trygge  ved situationen igen. Vi er nu tilbage i Rocky Mountains after at have tilbragt nogle dage i Tornado Alley uden at se en eneste ‘twister’ - opreklameret ****

Vores bil “Den glade kartoffel” kører som en drøm. At bytte den var en god handel, taget i betragtning at vi kører i landet hvor benzin er billigere end mælk. Bilens navn kommer fra nummerpladen “Idaho - Famous Potatoes”, ja det skriver de nu en gang på alle nummerplader i Idaho, og det kan da umuligt være os, de hentyder til?

/Jakob

So har Ladon fået trackingsiden op og køre. 1000 tak !

Link —————>

Så har vi net igen. Beklager blackout men der er ikke net her ude på landet hvor vi har været de sidste dage.

Vi skulle i Glacier NP og afsted det gik. Det viste sig dog da vi kom til parken at vejen igennem ikke var ryddet for sne endnu og at North Fork road heller ikke var åben endnu. Så efter en hurtig visit ind og ud af parken gik turen mod Helena og vi brugte tiden på at finde nogle kasser på vejen. Dagen blev afsluttet med at indtage 600 gram supermør amerikansk muhko og et par pints på et lokalt mikro-bryggeri.

Bilen var begyndt at få nogle skavanker vi ikke kunne ignorere. Vi var ellers godt tilfredse med byttet nogle dage forinden, men et dæk der begynder at lyde som om det er ved at selvdestruere, kan ikke ignoreres! Så 1½ time blev tilbragt ved Hertz om morgenen inden vi kunne komme fra Helena. For at gøre en lang histore kort… Der var kun Toyota Highlander ledige i vores klasse ved samtlige Hertz i Montana og Wyoming, og hvis man er ihærdig nok kan man i den situation handle en klasseopgradering ned i rimelige penge. Så som I ser på billederne har vi nu en omkringflydende dagligstue med et 5,7Liters kraftværk - Nice !!
Så mangler vi bare et rifle rack og et par hunde, så er vi for alvor i Montana.

Nu gik turen ellers op i bjergene, igen med geocaching op til 3km højde. Luften er godt nok lidt tynd for os lavlandsfolk her oppe, men vores prusten og stønnen skræmmer vel i det mindste eventuelle bjørne væk.. Vi fik lidt sne på toppen af Bear Tooth Pass og de tykke jakker måtte frem når vi skulle ud i 3 grader og 10 M/S. Natten blev tilbragt i 2,5 km højde i en gammel bjælkehytte moderniseret med toilet, bad, gasvarme og køleskab. Det var nu så hyggeligt at blive vækket af muldyrenes brølen lige uden for hytten.

De sidste 2 dage blev tilbragt i Yellowstone. Et hyggeligt gensyn, omend i noget omskifteligt vejr. Svovlkilder, geysere flotte landskaber og masser af vildt - incl en Grizzly som vi spottede med kikkert i dag. Og så den evige risiko for at ende i et harmonikasammenstød når en amerikaner blokker bremserne fordi han skal fotografere et egern eller en fugl. Det værste der kan ske er at nogen får øje på en bjørn fra vejen, så er der kø i op til ½ times tid. Vi sluttede med en tur forbi Old Faithful geyseren, og med vores held havde vi selvfølgelig placeret os lige der hvor vandet kommer ned igen.

Her til aften er vi så ankommet til Cody, WY. Det første man ser når man kører ind i byen er rodeo arenaen og de lokale går med stetson eller farmboy outfit. De er da i det mindste så civilicerede at her er internet og 15 country stationer på radioen.

/Jakob

Se Yellowstone billeder i en post for sig selv neden for.